Hvad hører sig til et ostebord?

Hvad hører sig til et ostebord? Når man skal sammensætte sit ostebord, er der flere ting man skal have for øje: Variation. Det er vigtigt at I ikke ender op med hvad der dybest set er fire identiske oste. Som udgangspunkt foretrækker jeg at halvdelen af mit ostebords oste består af faste oste, hvor resten så er de lidt blødere. Hertil kommer variationen af mælken, altså om ostene er lavet på ko, ged eller får. Egen smag. Du skal selvfølgelig selv kunne nyde dit ostebord, så egne præferencer er bestemt vigtige at have med. Men omvendt synes jeg også man skal sørge for, at det ikke kun er ens egen smag, der afgør ostekøbene. Gæsters smag. Hvis du kender dine gæsters ostepræferencer, så er det bestemt en god idé at prøve at imødekomme nogle af disse. Er I eksempelvis et selskab hvor du er den eneste der vil have blåskimmelost kan det være, at du skal udelade den til lige dette selskab. Og omvendt, naturligvis. Min erfaring er, at 3-5 oste er fint for de fleste – især hvis det er i forlængelse af en større middag, og det er også denne ostemængde der er tilstede i anretningerne. Den traditionelle osteanretning er traditionelt opbygget med fast ost, en ost på andet end komælk, hvidskimmel- og blåskimmelost. Gruyère Réserve. Schweizisk råmælksost*. En let og fast ost med den skønneste smag af letmoden frugt og hasselnødder. Gruyère er særdeles velegnet til madlavning, men så sandelig også som den startende ost på din ostetallerken. Gede-Gouda. Gedemælk kan hurtigt dele vandene, men i min optik skal vi have flere mælketyper i en traditionel osteanretning. Denne ost er meget mild i sin gedesmag, men fylder alligevel munden godt med dens cremede konsistens og salte udtryk. Brie de Nangis. En traditionel fransk hvidskimmelost der er dejlig blød og cremet. Denne ost er lavet af råmælk*, er dejlig mild og nærmest smelter på tungen, når den spises. BlueFou. Den skønneste blåskimmelost. Og nej, den er ikke farlig. Den er herligt mild, men med de lidt mørkere og frugtige smage, som blåskimlen giver. I min optik en fremragende ost til at få andre med på blåskimmelvognen. Bonusost – Sort Krystal. Hvis du har lyst til en ost, der er velegnet til at skære i tern og stave, som folk kan nyde hele aftenen, kan jeg varmt anbefale Sort Krystal fra Nørup Mejeri. Den udforskende osteanretning kunne være et bud herpå. Sommerblomst. En specialost fra Allgäu-regionen i Tyskland. Skorpen er vendt i blomsterblade. Afrundet smagsindtryk med svage florale noter der ender i en markant, lækker ostesmag. Gedeost. En blød belgisk gedeost som er overtrukket med hvidskimmel. Kan sammenlignes med en traditionel gederulle. Frisk og flot smag af gedemælk der afrundes af en delikat syre. Backsteiner Blomsterost. En pikant halvfast skæreost overtrukket med rødkit og dekoreret med blomster. Har en markant ostesmag til den kraftige side men med en særligt blød konsistens. En af mine favoritter i Lids nye ostesortiment. Figenost. En spansk cremet ost toppet med figener. Egner sig godt til den afsluttende del af din ostetallerken, hvor vi skruer mere op på smagsintensiteten (bemærk: ikke nødvendigvis styrken). En blød og cremet ost med en god sødme fra figenerne. Oplagt til et glas sød hvidvin eller sherry. BluFou. Vi ender med den skønne blåskimmel fra den anden osteanretning. Blåskimmel er i min optik perfekt som afslutningsosten i en osteanretning, og udgaven her er særligt god og gæstevenlig.

Løgkompot bruges som tilbehør til ostebordet – men også i burgere, til en rullepølsemad mv. Lynsyltede pære i ingefær serveres kold og er perfekt som tilbehør til ostebordet, særligt blåskimmel er eminent med lynsyltede pære. Syltede nødder kommes på rengjorte og skoldede glas.

Det er en god idé at sammensætte dit ostebord af flere forskellige slags oste, så der er lidt for enhver smag. Sammensæt det f.eks. ud fra disse kategorier: Faste oste (f.eks. Vesterhavsost, Ravost, Manchego, lagret cheddar eller Gammel Knas) Skimmelost (f.eks. blåskimmelost eller brie) Flødeost (f.eks. med hvidløg, krydderurter eller andre smage) Skæreost (f.eks. Havarti, Danbo, Gamle Ole) Pynt gerne din osteanretning med små klaser vindruer, friske figner skåret i både og pærer eller æbler skåret i skiver. Det giver både lidt flot farve til tallerkenen, og så smager det super godt med noget frisk frugt til osten. Det er også super lækkert og pynter flot at tilføje f.eks. lidt oliven, cornichoner eller nødder til osteanretningen. Anret gerne osten på et keramikfad eller et skærebræt i træ for et flot rustikt look. Passer godt til: Manchego, ravost, brie, blåskimmelost, ost i det hele taget.

Ostebord er en hyggelig spise, hvor man, som navnet antyder, spiser forskellige lækre oste serveret med kiks og brød som bund og med forskellig frugt og grønt som tilbehør. Frugter og grøntsager er vigtige elementer til det gode ostebord. De giver noget modspil i form af friskhed, sødme og sprødhed til de smagfulde oste og salte charcuteri. Lidt charcuteri er lækkert til ostebordet, da det tilføjer salt til det øvrige tilbehør. Kiks, knækbrød og baguette skal også være med, her er det igen en god idé at gå efter forskellige slags, så oplevelserne bliver forskellige. Nødder er ligeledes et fint element at have med, da de er hyggelige og hurtige lige at hapse. Brød og kiks skal helst anrettes for sig selv i brødkurve for ikke at blive bløde af det andet tilbehør.

Hvis man ikke er så vant til blåskimmeloste, kan det være en fordel at starte med en mild gorgonzola eller Blå Kornblomst, mens de mere hærdede kan prøve kræfter med den lidt skarpere Danablu eller Roquefort. Til ethvert ostebord hører brød til. Overvej hvilke ostetyper, du vil servere, og køb derefter dit brød. Mange ostekiks er ganske søde, og det kan nogle gange komme til at dominere over ostenes egne smagsnuancer. I stedet kan du overveje at servere noget godt knækbrød, et neutralt hvedebrød eller flute. Du kan også vælge Adam Aamanns egen favorit: nemlig ristet rugbrød. Det ristede rugbrød giver både lidt knas, og den mørke smag spiller rigtig godt sammen med stort set alle typer ost - så det er en sikker vinder hver gang. Et sidste vigtigt element til osteanretningen er selvfølgelig drikkevarerne. Rødvin er en klassiker til et ostebord, men det er faktisk ikke nødvendigvis den bedste kombination. Den høje koncentration af garvesyre i rødvinen kan nemlig hurtigt overtage hele smagsoplevelsen, så smagen fra ostene ikke kommer til sin ret. Prøv i stedet en sødlig hvidvin eller endnu bedre: øl. Øllet bidrager nemlig med en god friskhed, og især de mørkere øltyper spiller rigtig godt sammen med ostenes fedme. Tørre og faste oste spiller godt sammen med noget naturlig sødme fra f.eks. honning, tørrede frugter, friske modne pærer eller lignende. Til blåskimmelostene og de cremede brietyper får du den bedste kombination sammen med nogle let syrlige marmelader eller puréer - f.eks brombær, solbær eller hindbær.

Som med så mange andre ting er vi jo også her vanemennesker og vi køber ofte de samme oste igen og igen. Vores favorit-oste på ostebordet er Lagret Comté, Morbier, Gammel Knas, Fyrtårnsost eller Vesterhavsost fra Thise, Beemster, Æblerøget cheddar, Emmentaler, Manchego og Gedeost med fennikel. Vi køber også oste i supermarkedet, her køber vi ofte en lagret cheddar, min elskede Flødehavarti eller en almindelig Danbo-ost. Æblerøget cheddar har i mange år været helt obligatorisk i hvert et osteindkøb, vi gjorde, og det har været Silas’ favorit.