Hvilken mælk bruges til fetaost?

Til feta startede jeg med at varme 8 liter sødmælk op til 32 grader Celcius og tilsatte ½ ml syrevække.

Feta fremstilles udelukkende af mælk fra lokale racer af moderfår og geder, hvilket giver osten dens kendte hvide farve og kan give den en let pebret smag. Den mælk, som bruges til at fremstille feta, malkes på bestemte årstider og skal have et fedtindhold på mindst 6 %. Osten kan fremstilles af både pasteuriseret og upasteuriseret mælk, men der tilsættes aldrig farvestoffer, konserveringsmidler, laktoproteiner, kaseinsalte, kondenseret mælk eller mælkepulver.

For feta bærer oprindelsesbetegnelsen DOP og skal være produceret i Grækenland, ligesom der minimum skal være 70% fåremælk og maksimum 30% gedemælk i. Min ost er fremstillet i mit egen køkken og af komælk, og bør derfor kaldes salatost i stedet. 2 l uhomogeniseret sødmælk Ostekornene er klar til at blive hældt fra – vallen ligger øverst Og min ost er fremstillet i mit egen køkken og af komælk, og bør derfor kaldes salatost i stedet. Hvis man gerne vil forsøge sig med hjemmelavet ost, er salatost et taknemmeligt sted at starte, da resultatet bliver ret godt. Du skal dog anskaffe dig nogle ting på forhånd – og det kan du gøre fx hos Hjemmeriet eller Dansk Hjemmeproduktion. For feta bærer oprindelsesbetegnelsen DOP og skal være produceret i Grækenland, ligesom der minimum skal være 70% fåremælk og maksimum 30% gedemælk i. Og min ost er fremstillet i mit egen køkken og af komælk, og bør derfor kaldes salatost i stedet. Og min ost er fremstillet i mit egen køkken og af komælk. Min ost er fremstillet i mit egen køkken og af komælk. For feta bærer oprindelsesbetegnelsen DOP og skal være produceret i Grækenland, ligesom der minimum skal være 70% fåremælk og maksimum 30% gedemælk i. Min ost er fremstillet i mit egen køkken og af komælk, og bør derfor kaldes salatost i stedet. Jeg kalder denne ost for feta, så er det naturligvis ikke ægte feta. For feta bærer oprindelsesbetegnelsen DOP og skal være produceret i Grækenland, ligesom der minimum skal være 70% fåremælk og maksimum 30% gedemælk i. Min ost er fremstillet i mit egen køkken og af komælk. Min ost er fremstillet i mit egen køkken og af komælk. Min ost er fremstillet i mit egen køkken og af komælk, og bør derfor kaldes salatost i stedet. Jeg kalder denne ost for feta, så er det naturligvis ikke ægte feta. For feta bærer oprindelsesbetegnelsen DOP og skal være produceret i Grækenland, ligesom der minimum skal være 70% fåremælk og maksimum 30% gedemælk i. Min ost er fremstillet i mit egen køkken og af komælk. Min ost er fremstillet i mit egen køkken og af komælk, og bør derfor kaldes salatost i stedet. Min ost er fremstillet i mit egen køkken og af komælk. Jeg kalder denne ost for feta, så er det naturligvis ikke ægte feta. Min ost er fremstillet i mit egen køkken og af komælk, og bør derfor kaldes salatost i stedet. For feta bærer oprindelsesbetegnelsen DOP og skal være produceret i Grækenland, ligesom der minimum skal være 70% fåremælk og maksimum 30% gedemælk i. Og min ost er fremstillet i mit egen køkken og af komælk, og bør derfor kaldes salatost i stedet. Min ost er fremstillet i mit egen køkken og af komælk, og bør derfor kaldes salatost i stedet. Min ost er fremstillet i mit egen køkken og af komælk. Min ost er fremstillet i mit egen køkken og af komælk, og bør derfor kaldes salatost i stedet. Og min ost er fremstillet i mit egen køkken og af komælk, og bør derfor kaldes salatost i stedet. For feta bærer oprindelsesbetegnelsen DOP og skal være produceret i Grækenland, ligesom der minimum skal være 70% fåremælk og maksimum 30% gedemælk i. Min ost er fremstillet i mit egen køkken og af komælk, og bør derfor kaldes salatost i stedet. Min ost er fremstillet i mit egen køkken og af komælk. Min ost er fremstillet i mit egen køkken og af komælk. Min ost er fremstillet i mit egen køkken og af komælk. Min ost er fremstillet i mit egen køkken og af komælk, og bør derfor kaldes salatost i stedet. Min ost er fremstillet i mit egen køkken og af komælk, og bør derfor kaldes salatost i stedet. Og min ost er fremstillet i mit egen køkken og af komælk, og bør derfor kaldes salatost i stedet. For feta bærer oprindelsesbetegnelsen DOP og skal være produceret i Grækenland, ligesom der minimum skal være 70% fåremælk og maksimum 30% gedemælk i. Min ost er fremstillet i mit egen køkken og af komælk. Og min ost er fremstillet i mit egen køkken og af komælk, og bør derfor kaldes salatost i stedet. For feta bærer oprindelsesbetegnelsen DOP og skal være produceret i Grækenland, ligesom der minimum skal være 70% fåremælk og maksimum 30% gedemælk i. Min ost er fremstillet i mit egen køkken og af komælk. Min ost er fremstillet i mit egen køkken og af komælk, og bør derfor kaldes salatost i stedet. Jeg kalder denne ost for feta, så er det naturligvis ikke ægte feta. Min ost er fremstillet i mit egen køkken og af komælk. Min ost er fremstillet i mit egen køkken og af komælk, og bør derfor kaldes salatost i stedet. For feta bærer oprindelsesbetegnelsen DOP og skal være produceret i Grækenland, ligesom der minimum skal være 70% fåremælk og maksimum 30% gedemælk i. Og min ost er fremstillet i mit egen køkken og af komælk, og bør derfor kaldes salatost i stedet. Og min ost er fremstillet i mit egen køkken og af komælk.

Varm mælken op til 32 grader. Bland ostekulturen og lipase enzymet op med ½ dl vand. Bland det i mælken og rør godt rundt. Lad det stå og fermentere i ½-1 time. Tilsæt løben og rør godt rundt. Lad det så stå helt urørt i 1 time.

Oprindeligt blev feta produceret af fåre- eller gedemælk. Der skal bruges ca. 10 liter mælk til 1 kg. færdig ost. I den traditionelle metode indsamles mælken i store tankbiler hos landmanden og køres direkte til mejeriet, hvor den pumpes over i mejeriets tanke, efter at der er taget forskellige prøver af den. Mælken blandes igen, så den får den rigtige fedt%. Mælken homogeniseres i en homogenisator, dvs de store fedtkugler i mælken knuses under højt tryk til bitte små fedtkugler for at fremelske ostens karakteristiske smag og give osten et hvidere udseende. Mælken varmebehandles eller som det også hedder pasteuriseres for at sikre, at den er fri for bakterier. Mælk til økologiske oste pasteuriseres også. I UF-metoden indsamles mælken i store tankbiler hos landmanden og køres direkte til mejeriet, hvor den pumpes over i mejeriets tanke, efter at der er taget forskellige prøver af den. Mælken blandes igen, så den får den rigtige fedt%. Mælken homogeniseres i en homogenisator, dvs de store fedtkugler i mælken knuses under højt tryk til bitte små fedtkugler for at fremelske ostens karakteristiske smag og give osten et hvidere udseende. Mælken varmebehandles eller som det også hedder pasteuriseres for at sikre, at den er fri for bakterier. Mælk til økologiske oste pasteuriseres også. Mælken ledes videre til UF-anlægget. Ved ultrafiltreringsprocessen fjernes noget af vandet, mælkesukkeret og forskellige salte – denne væske kaldes permeat. Den koncentrerede ostemælk, som har en høj fedt- og protein%, homogeniseres og varmebehandles igen. Pasteuriseringen foregår i et plade-apparat, hvor mælken varmes op til den ønskede temperatur i den ønskede tid, hvorefter den køles ned til ca. 30-42 grader afhængig af den ost, der skal fremstilles. Ost i brikkarton Ostemælken syrnes med GDL. Fordelen med kemisk syrning er at syre, salt og løbe tilsættes samtidig til ostemælken, inden den pumpes direkte over i kartonen. Kartonerne pakkes og stilles på lager. I løbet af det næste døgnstid dannes osten i kartonen ved, at ostemælken syrner og stivner til en fast blok samtidig med, at saltet er med til at drive valle ud af osteblokken. Tilsætninger til ostemælken GDL – Gluco-Delta-Lacton Løbe for at få ostemælken til at stivne, men har også betydning for ostens lagring og modning og dermed smag og konsistens.

Traditionel græsk feta fremstilles nemlig af fåre- og gedemælk, mens salatost produceret i Danmark hovedsageligt laves på komælk.