Hvad for en småkage er ældst?

Klejnen er den ældste og derefter kommer pebernødderne.

Klejnen er dog alderspræsidenten blandt julesmåkagerne - netop fordi den skal koges i fedt og dermed kan laves i komfurløse husholdninger. Klejnen, hvis navn kommer af det tyske "kleinet" (dvs. klein, lille) har været kendt siden middelalderen. Næstældst er pebernødderne, der går tilbage til 15-1600-årene og i øvrigt tidligere fremstilledes uden hjorttaksalt, hvilket gjorde dem næsten lige så hårde som "rigtige" nødder. Brunkagen har en middelalderlig anknytning. Fra denne periode omtales en art småkage, "peberkager", som synes at have lignet brunkagen. Krydderisammensætningen i brunkager minder også om den brug af stærke krydderier, som var meget yndet i middelalderen. Hvordan peberkagerne helt konkret så ud, og hvordan de smagte, vides dog ikke.

Pebernødden kan spores helt tilbage til slutningen af 1400-tallet, og stammer som mange andre julekager og traditioner fra Tyskland, hvor de bliver kaldt Pfeffernüssen. Pebernødden kom formentlig først til Danmark i 1700-tallet, og er en af de ældste julekager her i landet. Almindelige peberkager blev spist hele året rundt i gamle dage, mens pebernødden kun blev spist til jul.

Pebernød er en lille krydret småkage, der traditionelt bages til jul. Pebernøddens historie strækker sig tilbage til omkring begyndelsen af 1700-tallet, hvor den på grund af sine mange krydderier som kardemomme, anis, sukat og citron var en eksklusiv småkage forbeholdt de velstillede. Den ældste kendte opskrift på pebernødder I det danske kogebogsmateriale ses mange opskrifter på pebernødder. Den ældste kendte opskrift er fra 1703, og den lyder som følgende:Tag et pund puddersukker, et pund fint hvedemel, fem æg, et lod kardemomme, et lod kanel og muskatblomme tilsammen.

Den første småkage er pebernødden. Den har vi kendt helt tilbage fra de første kogebøger fra 1700 tallet, så den er rigtig gammel. Brunkager, pebernødder og klejner er alle julesmåkager, som har været at finde i nogle af de ældst kendte kogebøger.

Klejnen er meget ældre end alle de andre småkager, vi kender i dag. Den blev nemlig kogt og krævede derfor ikke noget komfur. Herhjemme kogte man klejner allerede i Senmiddelalderen (i 1300- og 1400-tallet). De ældste endnu bevarede opskrifter på klejner stammer imidlertid først fra 1700-tallet. Klejnen er udbredt i både Tyskland og Norden og er altså ligesom de fleste andre af vores julesmåkager hverken et rent dansk eller et fælles europæisk, men derimod et nordeuropæisk fænomen.

Klejnen er et af julens ældste bagværk. Klejnen er traditionelt blevet kogt i svine- eller hestefedt. Et kig i det gamle danske kogebogsmateriale afslører, at opskrifter på klejner er at finde i stort set alle kogebøger fra 1700- og 1800-tallet. At klejnen har været et eksklusivt bagværk ses bl.a. ved, at muskatblomme, citroner og rosenvand var blandt ingredienserne i 1700-tallets opskrifter. De kogte kager et levn fra en tid, hvor madlavningen og bagningen foregik i ildstedet. Klejnen er nok det julebagværk i Danmark, som rummer den største fleksibilitet i forhold til brugen af ingredienser. Først og fremmest er det tydeligt, at mange familier anvender slægtsrelaterede opskrifter, som er blevet overleveret gennem generationer. Brugen af krydderier er mangfoldige – især i de ældste opskrifter, men fra midten af 1800-tallet gøres alene brug af kardemomme eller kanel.