Rødkål er et af de faste indslag til julemiddagen, og de danskere, der ikke sværger til den hjemmelavede variant, køber i stor stil det lillefarvede tilbehør, som er lige til at opvarme. Kvaliteten på købe-rødkål varierer, og derfor har tv2.dk testet fem glas rødkål for at finde frem til hvilket mærke, der passer bedst til den store julemiddag sammen med and, flæskesteg, sovs og kartofler. De tre smagseksperter er enige om, at en købt rødkål skal være saftig, syrlig og have et vist bid, hvis den skal imponere. Den første rødkål på bordet er fra luksusmærket Løgismose, og det smager ikke ret godt, og det er så tørt, at det næsten ikke er til at spise. Løgismose rødkål skuffer stort og får laveste karakter, mens Samsø rødkål, som er testens klart billigste rødkål, ender som testvinder og passer perfekt til den fede brune sovs. Irmas luksusrødkål får en fin karakter og adskiller sig med sin farve og smag og konsistens. Gårdlykke dansk rødkål fra Beauvais er testens dyreste rødkål, men den lever op til prisen og vurderes til at være næstbedst.