Hvad er Danmarks nationalkage?

51 procent af danskerne svarer, at flødeisen er den mest danske dessert, vi har herhjemme, og over 40 procent vil helst servere dansk flødeis for deres gæster, når valget kommer til desserter. Danskerne kan ikke pege entydigt på én konkret dessertklassiker, men flødeisen er en gennemgående hovedingrediens i mere end 30 procent af de afgivne bud på, hvad der skal være Danmarks nationaldessert. De adspurgte svarer blandt andet ”is med frugt”, ”pandekager med is”, ”kage med is” eller ren og skær ”is”. En anden af danskernes helt store favoritter er æblekagen, som 11 procent har peget på. Hernæst kommer rød grød med fløde med 9 procent og 5 procent peger på citronfromagen som deres nationaldessert.

Brunsvigerkagen spises overalt i Danmark, men betragtes særligt som en fynsk egnsret. De nyeste produktioner i relation til den klassiske kage er brunsvigerøl, brunsvigeris, brunsvigersovs med mere. Brunsviger betragtes som en del af det fynske køkken, og især på Fyn fejres brunsvigerens dag, der hvert år falder den sidste torsdag inden efterårsferien. Brunsvigerens historie I Nedergade i 1830’ernes Odense ved vi, at brunsvigeren udgjorde en del af bager Christensens sortiment af bagerbrød. På Stadsarkivet i Odense findes en annonce fra bageren, som ved juletid, den 21. december 1830 tilbyder både brunsvigere og bagværk til at pynte på juletræet. Herfra kan brunsvigeren være blevet udbredt af de sælgekoner eller kurvekoner, som solgte brød for bagere på faste stadepladser på byernes torve eller af høkerne, der i landområderne solgte brød for lokale bagere. Den første trykte opskrift på brunsviger Brunsviger nævnes for første gang i kogebogen Haandbog for Huusmødre i alle Stænder, skrevet af A.C. Dragsted fra 1859, udgivet i Odense. Har kan man læse, at der til Brunsvigerbrød skal bruges mel, gær og lunken fløde, som skal æltes sammen og hæve sig. Når dette er sket skal der tilsættes smør og citronolie i dejen, som atter skal hæve. Der slås nu flade Brød af størrelse, som man selv behager. Disse Brød sættes til Varmen, at de kunne hæve sig paa Pladen”. Slutteligt skriver Dragsted, at brødene overstryges med smør, stødt melis, hvori der er iblandet kardemomme og en del søde hakkede mandler. Dette Brød bages, ligesom andet Hvedebrød, lysebruunt ved stærk Varme. Fra brunsvigerbrød til brunsvigerkage I de sidste årtier af 1800-tallet følger flere opskrifter i de danske kogebøger, men det er væsentligt, at titlen ændres fra ”Brunsvigerbrød” til ”Brunsvigerkage”. I perioden mellem 1. Verdenskrig og 2. Verdenskrig træder brunsvigeren ikke så tydelig frem i det danske kogebogsmateriale. Efter 2. Verdenskrig ses den dog atter i kogebøgerne, og i 1948 var brunsvigeren fx nævnt med den fornyelse, at der blandt ingredienserne nævnes kokosmel, som en mulig erstatning for korender. Brunsvigeren udbredes i 1960'erne I 1960’erne, hvor brunsvigerens mange råvarer opnår et prisleje, så alle kan være med, synes kagen udbredt. Kagen har med et ekstra lag remonce en eksklusiv karakter, ligesom den med lethed kan bages i større portioner i bradepande og herefter anvendes til kaffebordet eller udskæres i figurer og pyntes i forbindelse med fejring af fødselsdage. Læs mere i Lex Litteratur: Bettina Buhl og Anders Wedel Berthelsen; Den fynske brunsvigertradition – historien om den fynske nationalkage. I Fynbogen 2019. Forlaget mellemgaard, Odense. 2019. Bettina Buhl; Fyns Madkultur. Fynske Årbøger 2017. Historisk Samfund for Fyn. Odense 2017.

Den fynske nationalkage, brunsviger, er en kage, der får tænderne til at løbe i vand og bringer sindene i kog, hvis der pilles for meget ved opskriften. Kagen kædes også sammen med fødselsdagsfejring, og P4Fyn dyrker hvert år Brunsvigerens Dag den 11. oktober. Den 11. oktober bliver en festdag, og FYNtastisk hylder kagen med dette afsnit 2, der kun handler om den fynske nationalkage.

Citronmånen bliver betragtet som Danmarks nationalkage. Den originale citronmåne kommer fra Dan Cake, og den allerførste karakteristiske halvmåne så dagens lys – og danskernes kaffeborde – i 1968. Nyd nostalgien, den solgule glasur og citronmånens søde og letsyrlige citronsmag.