Kender du det, når du iler på toilettet efter et par slurke af den varme morgendrik.
Mange forskere har forsøgt at finde et endegyldigt at finde et svar på, hvorfor din elskede mokka også på en eller anden måde har en effekt på tarmene, men det er endnu ikke lykkedes at finde frem til det.
Ifølge en gastroenterologisk undersøgelse helt tilbage fra 1990 oplever nogle individer en 'gastroenterologisk respons’ meget kort tid efter, at de har drukket kaffe.
Forskernes gæt var, at drikken på en måde påvirker cellevævet omkring maven og i tyndtarmen.
Desuden, mente forskerne, kan det være, at kaffen fremmer frigivelsen af gastrin, som er det hormon, der produceres inde i maven, og som er ’kendt’ for at sætte sving i tyktarmen.
Det sker i den del af tyktarmen, som er tættest på rektum, og derfor mener forskerne, at den øgede hormon-aktivitet netop dér kunne være årsagen til, at kaffe for mange virker afførende.
Og selvom flere forskere gennem årene har peget på, at det må være koffeinen i kaffen, der har ansvaret for tyktarmens overarbejde i forbindelse med kaffeindtag, fandt forskerne bag denne undersøgelse ud af, at det samme faktisk sker for folk, der udelukkende drikker koffeinfri kaffe.
Men hvilken ingrediens, det ellers skulle være, kunne de desværre ikke give et konkret svar på.