Hvad gør supermarkeder for at undgå madspild?

Når du prøver lykken og fylder indkøbskurven med varer fra Wefood, er du med til at bekæmpe madspild. Det skal være billigt at handle i Wefood. Derfor bestræber vi os på at sælge vores varer billigere end supermarkederne. Mange supermarkeder sender også overskud af mad til fødevarebanker. Det er vigtigt at forstå, at “bedst før”-datoen ikke er en udløbsdato. Mange madvarer kan stadig være helt sikre at spise efter bedst før-datoen, især hvis emballagen er ubrudt, og varen ser, lugter og smager normalt. En gang imellem kan et supermarked have et knaldtilbud på en bestemt vare, så den måske sælges lige så billigt som i Wefood. 1/3 af al produceret mad i verden ender i skraldespanden Globalt smider vi over 1 milliard ton mad ud hvert år, og 60% af alt madspild sker i hjemmet. I Danmark står vores madspild for 3,8% af landets samlede CO2-udledning. Det virker så bundforkert at kyle mad i skraldespanden, når så mange mennesker verden over sulter. Når jeg ser i mit eget køleskab, er der masser af ting, som bare ligger og venter på, at jeg en dag tager mig sammen til at få det spist.

Ved at fokusere på smartere lagerstyring, rabatter på varer tæt på udløb, donationer og bæredygtig emballage gør supermarkeder en positiv forskel for både samfundet og miljøet. En af de mest effektive måder, supermarkeder reducerer madspild på, er gennem forbedret lagerstyring. Ved at investere i avancerede systemer til lagerstyring kan supermarkeder præcist forudsige efterspørgslen og dermed undgå overfyldte hylder med varer, der ender som spild. Danske supermarkeder anvender dataanalyser og digitale løsninger for at overvåge, hvilke produkter der sælger hurtigst, og hvilke der risikerer at ende som spild. Prissænkning og rabatter på varer tæt på udløb En anden strategi for at reducere madspild er at tilbyde rabatter på varer, der nærmer sig udløbsdatoen. Donation af overskudsmad til velgørenhed Et andet vigtigt initiativ er donation af overskudsmad til velgørenhedsorganisationer og fødevarebanker. Når supermarkeder samarbejder med organisationer, der distribuerer maden til trængende familier, kan de undgå, at store mængder spiselige varer går til spilde. Ud over at reducere madspild er supermarkeder også begyndt at fokusere på mindre emballage og bæredygtighed. Ved at tilbyde produkter i mindre portioner eller genanvendelig emballage kan supermarkeder bidrage til at reducere både mad- og plastspild. En anden væsentlig del af supermarkedernes indsats mod madspild er at uddanne medarbejdere og samarbejde med leverandører og producenter. Ved at uddanne personalet i korrekt håndtering af varer og identificering af produkter, der kan doneres eller sælges hurtigt, kan supermarkeder sikre, at spiselige varer ikke bliver kasseret unødigt.

Hvert år smider butikker i Danmark omkring 163.000 ton mad ud. Flere supermarkeder er begyndt at lave super-tilbud på varer, som nærmer sig sidste salgsdato, eller give dem væk gratis. På den måde er de med til at mindske madspildet. Du kan hjælpe supermarkederne med at mindske madspild – lad være med at tage de varer, der har længst holdbarhed, hvis du ved, at du skal bruge maden samme dag, som du handler.

Butikker sætter prisen ned på de varer, som er tæt på at blive for gamle. Butikker giver mad til herberger, som deler maden ud til hjemløse. Flere butikker sørger også for, at der er bedre luft i butikkerne, så varerne holder sig længere. Mange butikker giver mad til herberger, som deler maden ud til hjemløse. Butikkerne sætter også prisen ned på de varer, som er tæt på at blive for gamle.

Hvis supermarkeder skal undgå madspild kunne de: få styr på holdbarhedsmærkningerne. Datoen viser, hvor længe færdigpakket mad kan holde sig, når du ikke har åbnet pakken. Mad kan have 2 forskellige datomærker: "Sidste anvendelsesdato" "Bedst før" og "Bedst før – ofte god efter" Stil de ældste varer forrest i køle- og køkkenskabe, så du husker at bruge dem først, eller lav en skal-spises-snart-hylde i køleskabet. Sæt et klistermærke eller lignende på hylden, og opbevar den mad, der skal spises snart her. Stil yoghurten eller ketchuppen på hovedet og klip remouladen op for at få det sidste med ud. Opskrifter behøver du ikke at følge slavisk. Hvis du køber en særlig ingrediens til en ret og ikke får brugt resten, er det mad direkte i skraldespanden. Ingredienser i en opskrift kan du sagtens erstatte med noget andet, som du måske har i køleskabet - brug for eksempel revet citronskal i stedet for citrongræs, brug yoghurt i stedet for creme fraiche og så videre. Lav kun den nødvendige mængde mad. En person spiser cirka 75-100 gram ris eller 3 kartofler (200-300 gram), 100 gram kød og 150-200 gram grøntsager til et måltid. Tallerkenstørrelsen kan påvirke, hvor meget du spiser. Tag en mindre tallerken, og portionsanret maden i køkkenet. Så undgår du også at smide mad ud, fordi du har taget for meget mad over på din tallerken. Rester - selv de små rester - kan du supplere din almindelige madpakke med. Husk at tænke resterne ind, når du køber ind til madpakker. Vær kreativ, når du laver mad af resterne. Tomatsuppe kan blive til sovs næste dag. Kødrester kan du krydre og kommes i tortillas. Skinkepålæg, spegepølse og så videre kan bruges på pizzaer. Køl hurtigt rester ned, så holder de sig bedre. Flyt maden fra den varme gryde eller fad over i mindre, lukkede beholdere. Det skal kun lige dampe af, før du sætter maden på køl. Maden køler hurtigere ned, hvis du fordeler den i flere små beholdere. Opbevar resterne ved højst 5 grader i køleskabet. Så holder resterne sig bedst og du undgår, at bakterier vokser frem på maden. Hav opbevaringsbokse i alle størrelser, og brug gennemsigtige bokse. Så kan du bedre se, hvad du har i køleskabet. Varm restemaden op til en temperatur på 75 grader, når du skal spise dem. Frugter og grøntsager, der er blevet rynkede, behøver ikke ende i skraldespanden. Sådan kan du blandt andet bruge dem: Frugter, der er rynkede eller overmodne, er gode i kager eller smoothies. Pærer er lækre i en pæretærte. Æbler kan du koge til kompot og bruge på morgengrøden eller din ymer. Rynkede gulerødder, rødbeder og æbler kan du tilsætte dej til brød og boller. Brune bananer er gode i smoothies. Pizza, lasagne, tærte og gryderetter er gode retter med rester. I de retter kan du putte stort set alle dine slatne grøntsager. Rynkede og bløde tomater og peberfrugter, de kedelige gulerødder og den rynkede, halvtørre spinat er lækkert i kødsovs. Stokken fra broccoli kan du også hakke fint og putte i sovsen. Løg og hvidløg er fine at bruge, selvom de er spirede. Rens løgene, som du plejer, og brug dem inklusiv de grønne skud. Både løg og hvidløg mister lidt styrke, når de spirer, så du skal tilsætte lidt flere end du plejer. På den måde får du samtidig lidt ekstra fyld. Kød, pålæg, ost, brød og grøntsager kan du fryse ned og bruge senere. Husk at ompakke madvarerne i egnede poser eller bøtter, og skriv dato og indhold på. Så undgår du en masse UFO’er (uidentificerbare frosne objekter) i din fryser.

Både Coop og Dansk Supermarked arbejder allerede aktivt for at bekæmpe madspild. Det sker blandt andet ved at sælge varer, der er ved at udløbe, til en god pris samt gennem et samarbejde med Fødevarebanken, som aftager en del af kædernes usolgte madvarer. Dansk Supermarked samarbejder desuden med Folkekirkens Nødhjælp om at etablere WeFood, som er Danmarks første butik, der udelukkende sælger overskudsmad.

Mange supermarkeder har et område med madvarer, der er ved at løbe ud på holdbarhed. Når du køber disse, er du med til at mindske supermarkedernes madspild.