47 minutter. Så lang tid bruger en dansker i gennemsnit på at stege, bage, koge og vaske op i løbet af en dag.
Ud af de 28 lande, jeg sammenlignede med hinanden, er Indien det land, hvor der bliver brugt mest tid på at tilberede måltider og vaske op, nemlig 74 minutter om dagen.
I USA, som scorede lavest, er det 30 minutter.
Jo mindre tid, der bliver brugt i hjemmet på at lave mad, jo flere måltider spises der samtidig ude.
Tal fra organisationen Madkulturen viser, at andelen af færdigretter, takeaway og mad spist ude i Danmark er vokset fra at udgøre hvert sjette aftensmåltid i 2016 til at udgøre næsten hvert fjerde i 2022.
Ifølge Henning Otte Hansen skyldes det blandt andet en ny slags madkultur.
Helt generelt ved vi, at det familiære midtpunkt på dagen, hvor vi spiser sammen ved middagsbordet, har fået mindre værdi.
Jo rigere et land er, jo mindre er det kommet til at betyde.
Men det skyldes også, at folk oplever en følelse af travlhed, og i Danmark betaler man sig så fra madlavningen for at få mere fritid.