Smørrebrød blev nr. 2, da vi danskere skulle vælge vores nationalret i 2014, hvor vinderen blev stegt flæsk med persillesovs. Noget så simpelt som en leverpostejsmad med syltede rødbeder er den ultimative mad, der rummer alle elementer, med grundsmage og forskellige konsistenser. En håndmad består som udgangspunkt af: Brød Smør Pålæg Topping af en slags. Der er elementer, der hører sammen i klassiske madder. Fx består dyrelægens natmad af leverpostej, saltkød, sky og løgringe. Har du brug for ekstra energi, så sørg for at komme godt med smør og pålæg på madderne. Lav selv toppings og pålægssalater, Har du rester fra din aftensmad, kan du forvandle dem til pålægssalater og forskellige toppings og spreads. Brug de råvarer, der er i sæson, Her er de billigst og smager bedst. Brug friske tomater og agurker som topping om sommeren og fintsnittet kål vendt med salt og sukker om vinteren. Hele året kan du med fordel skære tynde løgringe samt have ristede løg på lager, stege bacon og spise syltede rødbeder, asier og græskar, også selvom de hører sig mest til om vinteren.