Friskpresset juice er en af de mest helsebringende og foryngende drikke, vi som mennesker kan indtage. Juice er flydende livskraft, som indeholder vitaminer, mineraler, enzymer og andre næringssstoffer, der arbejder sammen om at styrke dit immunforsvar. Der er direkte udbringning af disse næringsstoffer til kroppen, og de kan beskytte dig mod hoste og forkølelse samt andre mere alvorlige sygdomme. Friskpresset juice belaster ikke fordøjelsen, men leverer næringsstofferne direkte til alle kroppens celler på få minutter. Kroppen kan så begynde at helbrede sig selv, hvis det er nødvendigt. Et glas friskpresset juice er altså en sand lottogevinst rent sundhedsmæssigt, og det er en nem måde at få store mængder grøntsager på. Rent fysiologisk kan den menneskelige organisme ikke leve på friskpresset juice alene, men det er en god måde at få sine frugter og grøntsager på, og jo flere måder vi kan få disse sundhedsfremmende produkter på, jo bedre.