Udtrykket lorteøen stammer tilbage til 1898, da man oprettede en rensestation på Amager til Københavns latrinspande. Herefter kørte hestevogne rundt i Københavns gader og samlede de fyldte latrinspande – med endestation på Amager. Deraf opstår udtrykket lorteøen, som har hængt fast hos de unge generationer frem til den dag i dag.
Derfor kan det være svært at vide præcis hvorfor, når nogen sætter prædikatet lorteøen på Amager.
Mange har hørt eller brugt udtrykket Lorteøen i en kort vending om Amager, men ganske få ved, hvor udtrykket egentlig stammer fra.
Den øgenavnsfikserede diskurs har altid været brugt til at sætte grupperinger i kontekst gennem geografisk bosted.
Foruden lorteøen kender vi alle sammen ’Det mørke Jylland’, Whiskybæltet og Stenbroen, så selv om amagerkanerne spår Amager til at være det nye Manhattan, kommer den negative diskurs nok aldrig helt til at forsvinde.
Amager har udviklet sig over tid og bliver i dag ofte forbundet med stærke brands som DR’s hovedsæde, Otte-tallet af BIG, Den Blå Planet og Kastrup Søbad, men også den kilometerlange kunstige strandø, rekreative naturområder og ikke mindst Københavns Lufthavn, der er Danmarks største.
På midten af Amager blev der igennem 1900-tallet oprettet en del industrifabrikker eksempelvis en syrefabrik, en glasuldsfabrik og et glasværk, og fælles for dem alle var hårde arbejdsvilkår, som efterfølgende dannede grundlag for de følgende arbejdsgenerationer.
Metroen, BIG og Havhuset
Men meget har ændret sig i løbet af et århundrede, og de sidste årtier er det gået stærkt.
I 90’erne og 00’erne fik amagerkanerne metrostationen, og villaerne steg i pris.
Arkitektonisk har BIG sat sig i front med sine to bygninger, Otte-tallet og en kommende skibakke på forbrændingsanlægget, mens Havhuset på 12 etager med 52 lejligheder, der står klar til indflytning i 2016, måske giver en forsmag på nye og anderledes højtragende byggeprojekter.