Hvor stammer Amager fra?

Amager har været tæt befolket siden ældre stenalder, herom vidner talrige bopladsfund langs de gamle kystlinjer og flere sløjfede bronzealderhøje. Bispestolen i Roskilde erhvervede i 1167 størstedelen af øen, der blev forvaltet fra hovedgården Borgby syd for det nuværende Tårnby. I 1416 erhvervede kronen under Erik 7. af Pommern Amager, og hele øen var krongods indtil slutningen af 1700-tallet. I 1300- og 1400-tallet var der en meget betydelig sildefangst med nedsaltning og handel ved Dragør, hvor mange hanseatiske byer havde områder. I perioden 1515-21 indkaldte Christian 2. 24 hollandske familier og overlod dem den sydlige del af Amager, nemlig Hollænderbyen eller Store Magleby, med vidtgående juridiske og økonomiske privilegier. Bønderne på Amager var reelt selvejere og blev som følge af Københavns udvikling ganske velstående i slutningen af 1700-tallet, især som producenter af grøntsager. Fra slutningen af 1800-tallet blev den nordlige del af øen bymæssigt bebygget og 1902 indlemmet i Københavns Kommune. Fra 1950 skete en tilsvarende udvikling i Tårnby Kommune.

Amager har en lidt anden historie, end de andre københavnske brokvarterer, Vesterbro, Nørrebro og Østerbro. Mens København på sjællandsiden voksede jævnt udefter, var jorden her hørte til Københavns Kommune, lå det nordligste Amager i lang tid næsten ubebygget hen. Mellem Christianshavn og de to gamle landsbyer, Sundbyøster og Sundbyvester, lå den militære beskyttelseszone omkring hovedstaden. I 1757 nævnes et enkelt hus ved den nordligste del af Amagerbrogade. Hovedparten af området tilhørte fra begyndelsen af 1800-tallet den holmbladske familie, som oprettede flere virksomheder. I 1907 solgte de holmbladske virkesomheder størstedelen af arealerne nord for Norgesgade og Prags Boulevard til konsortiet A/S Amagerbro. Slægten Holmblad bevarede dog til en vis grad kontrollen med arealerne, idet flere medlemmer af Holmblad-familien indtrådte i bestyrelsen for selskabet.

Dansk TegnsprogDen endegyldigt sande historie bag tegnet AMAGER fortaber sig i historiens tåger, men der findes flere interessante bud på hvorfor tegnet ser ud som det gør. Tre af de fire bud på etymologiske forklaringer som Afdeling for Dansk Tegnsprog har kendskab til, er forbundet til den store hollandske population på Amager fra 1500-tallet og frem. Det første af disse går på at hollænderne holdt gæs, og bevægelsen med albuen er et billede på gåsens baskende vinger. Andet bud på en forklaring bunder i hollændernes traditionelle danse. Armbevægelsen i tegnet skulle da være en bevægelse der indgik i en sådan folkedans. Som mulig støtte til denne forklaring kan nævnes at tegnet tidligere blev udført med begge arme. Den tredje og sidste hollænderrelaterede forklaring på tegnets oprindelse hænger sammen med at man om hollænderne sagde at de var meget flittige. Det gamle tegn for flittig udføres med to knyttede hænder der bevæges foran kroppen, og det er altså muligt at AMAGER-tegnet er en videreudvikling af dette. Det fjerde bud som ikke har at gøre med den historiske hollandske indflydelse på Amager, er at bevægelsen i tegnet AMAGER skal illustrere at man skubber nogen væk fra sig som en metafor for at Amager ikke er en del af København. På Afdeling for Dansk Tegnsprog ved vi ikke om den rigtige forklaring på tegnets oprindelse overhovedet findes blandt disse fire da vi ikke kender til nogen historiske kilder der kan bekræfte nogen af mulighederne. Det er muligt at alle fire forklaringer blot er folkeetymologier, dvs. ikkevidenskabelige forklaringer på tegnets oprindelse som typisk er overleveret fra tidligere generationer. De forskellige bud på AMAGER-tegnets oprindelse kommer fra medlemmerne i Afdeling for Dansk Tegnsprogs referencegruppe.