Hvad hedder en person fra Hvidovre?

En person fra Hvidovre kan kaldes en hvidovrebo. Indbyggerbetegnelser har et stednavn som grundlag, fx en helsingoraner fra Helsingør. Mange ældre indbyggerbetegnelser er nu kun kendt som del af et stednavn. Ikke alle lokaliteter har en fast etableret betegnelse for indbyggerne, mens flere lokaliteter har eller har haft mere end én indbyggerbetegnelse. Endelse eksempel forklaring -bo fynbo person fra Fyn skagbo person fra Skagen. Ikke sjældent får en gammel indbyggerbetegnelse et nyt indbyggerbetegnende element føjet til. Særlig almindelig er i nyere tid tilføjelsen af -er til ældre betegnelser på -bo, fx køgeboer 'fra Køge'. Almindelige afledningsendelser Herunder ses en liste over de mest almindelige afledningsendelser i Danmark. En person fra Hvidovre kan kaldes en hvidovrebo, men der er ikke flere eksempler på dette i artiklen.

Hvad kalder man folk fra Hvidovre? Er man hvidovrebo? Hvidovregenser? Eller bare Hvidovre-borger? Forstadsmuseet melder pas – Vi har lige talt om det, og på museet kender vi faktisk ikke en betegnelse for folk fra Hvidovre. – Spørgsmålet er, om det at koble et navn til én fra et sted, hører købstæderne til – at man er randrusianer eller århusianer. – Vi kan i hvert fald konstatere, at man heller ikke bruger et bestemt ord om én fra Brøndby eller Rødovre. Læser man indlæg i Hvidovre Avis eller officielle dokumenter fra kommunen, bliver folk fra Hvidovre typisk kaldt Hvidovre-borgere. Men det virker måske lidt som en kommunes betegnelse for folk uden for Rådhuset. – Jeg kan ikke lige umiddelbart finde noget, – Hvidovre-borger kan man jo altid sige, men en endelse, der sætter sig direkte på enden af ordet som for eksempel koldingenser, københavner eller køgebo, kan jeg ikke lige finde. En person fra Hvidovre er svær at binde en ende på – Det kan have noget at gøre med, at ordet bare er besværligt at danne en indbyggerbetegnelse med. – De nemme er dem, der slutter på konsonanter, for eksempel er ”København” og ”københavner” ligetil. Slutter byen på -n, sætter man bare -er på: gråstener. Andre kan være lidt kluntede. Johanne Mortensen fortæller, at de lidt mere etablerede indbyggerbetegnelser for byer med vokaler til sidst typisk ender på: – -bo som grenåbo eller haslebo eller – -enser som i grevegenser – Nogle gange er det lidt tilfældigt, om der er en sprogbrug, der etablerer sig. – Tag for eksempel Skive. Mange siger ’skibonit’. Hvor lige præcis det ord kommer fra, er et godt spørgsmål. – Det kan være ret tilfældigt og handler meget om, hvilket ord der bliver etableret i det pågældende bysamfund. Så – hvad kalder man folk fra Hvidovre? Vil det sige, at vi kan opfinde vores eget ord i Hvidovre, og hvis det fanger an, så er det bare sådan, det er? – Ja, det er ikke noget, vi bestemmer. Vi bestemmer, hvordan ord skal staves og bøjes, og hvordan kommaet skal sættes. – Kan du få hele Hvidovre til at sige, at nu hedder I Hvidovre-nisser, så skriver vi det nok ned et sted. Se, det er da noget af en opfordring! Hvad siger du, Hvidovre-nisse? Hvad vil du helst kaldes?

En person fra Hvidovre kaldes en Hvidovrebo. En person fra Skagen kaldes en skagbo.

Hvidovre er én af de byer, hvor beboerne ikke kaldes noget. Hvad kalder man folk fra Hvidovre? Jo, Hvidovre-borgere og sådan noget kedeligt, kommunalt noget. Men ikke "Hvidovrebo" eller "Hvidonit" eller "Hvidovregenser".